Standarden

For at ensarte produktioner og sikkerhedsevalueringer, bruges ISO standarder. Dette kan oftest være uoverskueligt ved første øjekast, men når man kan finde rundt i standarderne, er de gode værktøjer. Dette kan også anvendes når der programmeres i PLC. I procesmaskineri bruges typisk den gamle S88 standard, som er opbygget på baggrund af et tilstandsdiagram. Denne er nu videreudviklet, og vil kunne findes i sekventielle maskiner, tit benævnt som PackML-standarden.

En maskine inddeles normalt i equipmentmoduler, Unithandlers og recipemoduler.

  • Equipmentmodul: Er f.eks. en enkelt station i en rundbordsmaskine, indeholdende x antal instrumenter og aktuatorer. Modulet kontrollerer typisk disse ved hjælp af et sekvensdiagram (tilstandsdiagram). Modulet er i en tilstand og kan kun komme til næste tilstand, når kriterierne for næste tilstand er opfyldt.
  • Unithandler: Denne håndterer styringen af alle equipmentmodulerne, oftest via en recept eller en ordrehåndtering.
  • Recipemodul: Håndterer som navnet antyder, hvilke recepter der skal køres hvornår.

Formål: At holde overblik over maskinens forskellige equipmentmoduler, ved at vise hvilken tilstand de enkelte moduler er i. Dermed at meddele Unithandleren om en samlet tilstand for hele maskinen.

Løsningsmodel:
PLC programmet inddeles i forskellige commandmoduler. Dvs. moduler der styrer ventiler, motorer, servoakser osv. Også kaldet instanser. Disse skal altid være de samme, og må ikke ændres af underleverandører ol. Dette tages eksempeltvist fra et ældre projekt, hvor man er glad for virkemåden, og det er eftervist at det virker. Hermed vil både funktionsblokken i PLCen og faceplaten (Popup) på HMIen være den samme for alle projekter. Der kommer selvfølgelig udviklinger undervejs, men alle instanser, bør administreres af en lokal PLC mand. Dette medfører også, at der ikke nødvendigvis skal bruges megen tid på beskrivelser af instansblokke, man kan nøjes med at beskrive funktionen i selve blokken. Den lokale PLC mand, sætter grundprogrammet op i den ønskede struktur, i et program der indeholder I/O, benævnelser og antal equipmentmoduler for den pågældende maskine. Dette vil medføre at programmerne bliver ens formede, og der vil ikke være mulighed for alt for stor adspredelse i programmerne. Men samtidig er en programmør ikke låst til at skulle læse lange standarder, hvoraf kun en lille del skal bruges, men være fri til at udvikle indenfor en grundopsat struktur.

© 2022 Copyright Nymo ApS